• Header 1
    Din guide til 100% gratis oplevelser i Danmark
  • Header 2
    I Danmark er jeg født.
  • Kennedyparken
    her vil jeg opleve

Eghjorten

Landsdel: Nordsjælland

Eghjorten

Økobasen Eghjorten ligger i Stenholt Vang ved Hillerød. Basen bruges til formidling for børn fra bl.a. Københavns Kommune.

Stedet 
Eghjorten er beliggende ved Jespervej tæt på Fredensborgvej. Den har som andre økobaser en bål- og lejrplads og et materialedepot.  Den har også et vikingehus med plads til en skoleklasse f.eks. på en overnatningstur. Derudover et mægtigt liv, da den ligger lige op til Skovlegepladsen . Økobasen er blevet til i et samarbejde mellem Naturstyrelsen – Nordsjælland og Købehavns Kommune. Læs evt. mere om økobaserne på www.groen-skole.dk 

Intentioner 
Økobasens primære mål er undervisning af eleverne i naturen med henblik på at give dem en viden og forståelse for det økologiske samspil mellem menneske og natur samt en forståelse for vigtigheden af at værne om vores ressourcer og naturen som helhed. 
Det er formålet, at fremme udeskole tanken hos lærerne så de kan aktivere skolefagene, styrke sundhedsaspektet i børnenes skolehverdag og bringe det sanselige, det kropslige og oplevelserne ind i undervisningen.

Tilbud 
Økobasens mål er at undervise i alle fag, så ofte står der skovmatematik eller Vikingetid på skemaet. Eller eleverne prøver kræfter med kortlæsning og GPS-færdigheder, de arbejder med træ og kunst eller kommer tæt på jagt, liv og død.

Eghjorten har en del overnatningsudstyr som bruges i forbindelse med overnatnings- og lejrture. Økobasens lejrsted med Vikingehuset er forbeholdt de tilknyttede københavnske skoler, men andre skoler og børnehaver fra lokalområdet kan også benytte sig af området, når det er ledigt. I forbindelse med lejrture er det også muligt at inddrage vore kanoer i formidlingen.

Andre grupper, børnehaver og lokale skoler kan også benytte sig af naturvejledningen på Eghjorten. Har du et ønske så ring og hør om det kan lade sig gøre.

Naturvejledningen kan også foregå med udgangspunkt i andre af Naturstyrelsens områder i Nordsjælland.

  • Kort og adresseinformation

Telefon

41 27 18 89

E-mail

mawib@nst.dk

Efterlad en kommentar

Venligst login for at efterlade en kommentar.