• Header 1
    Din guide til 100% gratis oplevelser i Danmark
  • Header 2
    I Danmark er jeg født.
  • Kennedyparken
    her vil jeg opleve

Sanseudstilling for børn

Landsdel: Vestsjælland

Sanseudstilling for børn

Alle dine sanser vil komme i brug, når du bevæger dig igennem Sanseudstillingen Landet og Byen i HUSET i Asnæs. Igennem lys, spejling, retninger, materialer, volumener, vinkler, dimensioner og meget andet gøres turen igennem udstillingen til en unik oplevelse. Rummet bliver en del af kunstværket. Nogle steder aktiverer du selv kunstværket; andre steder aktiverer det dig. Kunstværker forandrer sig, alt efter hvilken vinkel du ser dem fra. Bevæger du dig op, opstår andre under dig. Døre kan åbnes, andre kan ikke – og hvis de ikke kan – hvad er der så bag dem? Er der nogen eller noget? Du kommer på en spændende vandring gennem nye rumlige sammenhænge, der spiller på alle sanser og får dig til at forholde dig til forskelle og ligheder mellem land og by. Stemninger af land og by fornemmes tydeligt: Boligblokkenes tæthed, markernes vidde, havet og glasfacader der spejler sine omgivelser. Men den klassiske forståelse af land og by vendes på hovedet, og klicheer bliver udfordret, så nye sammen­hænge opstår. Udstillingen henvender sig primært til børn og unge, der igennem sanseligheden i billedkunsten og oplevelsen af nye rumlige sammenhænge får en ny forståelse for kultur, kunst og arkitektur. Sanseudstillingen er åben for alle i perioden 30/1 - 20/2 2016, dagligt kl. 13-17. Gratis adgang. I vinterferien - uge 7 - vil der være kunstworkshop for børnene den 18. og 19. februar kl. 10-13. Tilmelding på ferniseringer@husetiasnaes.dk. Pris for deltagelse i workshop: 50 kr. Begrænset deltagerantal (15 pers.).

  • Kort og adresseinformation

Telefon

59650861

Hjemmeside

www.husetiasnaes.dk

E-mail

info@husetiasnaes.dk

Efterlad en kommentar

Venligst login for at efterlade en kommentar.